Nye materialer og undervisningsforløb på vandetsvej.dk
Forurening af grundvand

Faglig viden

Vælg et emne nedenfor og bliv klogere

Forurening af grundvand

Grundvandet trues af forskellige stoffer, som kan forurene vandet, så vi ikke kan drikke det. Det kan fx være saltvand fra havet, naturlige stoffer fra jordlagene eller nedsivende forurening. Den største trussel mod grundvandet er nedsivende forurening.

Saltvand og kemiske stoffer kan forurene grundvandet

Forurening med saltvand kan ske, hvis man pumper vand op for tæt ved kysten. Så kan man komme til at trække saltvand fra havet ind i grundvandsmagasinet.

Frigivelse af stoffer fra jordlag kan ske, hvis man pumper for meget vand op. Når grundvandsspejlet sænkes, kan der komme luft til nogle jordlag, som ikke tidligere har været udsat for luft. Det kan frigive stoffer som fx nikkel, der findes naturligt i jordlagene.

Vandværksfolk er derfor meget opmærksomme på ikke at pumpe så meget op fra boringerne, at man trækker uønskede stoffer ind.

Forurening med giftstoffer spredt ud på jorden fra haver, marker og fra spild af kemiske stoffer fra fx fabrikker kan også sprede sig ned i jordlagene og ende i grundvandet. Det er derfor vigtigt at undgå at kemiske stoffer som kan ende i grundvandet bliver spredt ud tæt ved boringerne.

Illustration af grundvandet og truslerne fra saltvand fra havet, giftstoffer fra landbrug og haver, samt fra udslip af kemikalier på jorden.

Nedsivende forurening

Nedsivende forurening kommer fra stoffer, som spildes eller sprøjtes på jordoverfladen. Det kan fx være gødning (nitrat) og sprøjtegifte (pesticider), som spredes ud på store arealer.

Gødning bruges til at fremme plantevækst, og sprøjtegifte bruges til at bekæmpe ukrudt og skadedyr. Begge dele kan forurene grundvandet, hvis de ikke bliver 100 % nedbrudt i jorden.

I Danmark må man hvert år lukke vandboringer pga. forurening med sprøjtemidler (pesticider).

Miljøfremmede stoffer spredt på jorden kan ende i grundvandet

Spredning af forurening

Forurening kan spredes på forskellig vis. Man taler om fladeforurening, linjeforurening og punktforurening.

Fladeforurening sker på store arealer – fx landbrugsjord eller andre områder, hvor der spredes gødning eller pesticider. 
Luftbåren forurening, som findes overalt, bidrager også til fladeforureningen.

Ved linieforurening bliver de forurenende stoffer spredt langs linier i landskabet – fx: 

  • Jernbaner
  • Kloakledninger
  • Olieledninger 
  • Veje (nedsivning af vejvand og salt)
linjeforurening

Punktforurening

Punktforurening er forurening, der sker på et mindre, afgrænset område – fx lossepladser eller industrigrunde, som findes i tusindvis i Danmark. 
Regnvandet opløser miljøfremmede stoffer på disse lossepladser og fører stofferne ned til grundvandet.

På gamle industrigrunde, ved tankstationer og ved parcelhuse kan der være tanke med benzin, olie og andre kemiske stoffer i jorden. Hvis disse tanke bliver utætte, siver indholdet ud i jorden. 

Punktforurening kan også komme fra parcelhushaver, hvor der er sprøjtet med pesticider. Lad være med at bruge sprøjtegift i haven derhjemme. Så hjælper du og din familie med at beskytte grundvandet.

punktforurening