Den blå planet

Nogle steder på jorden er der rigeligt med vand. Det regner hver dag og det giver gode betingelser for liv. Regnskoven er et eksempel på sted med meget regn. Der er en stor biodiversitet. En stor biodiversitet, betyder, at der er mange forskellige arter på et lille område. 
Andre steder på jorden er der meget tørt og næsten ingen regn. I ørkenen er der på grund af tørken langt mellem de forskellige arter af dyr og planter, altså lav biodiversitet. På den måde kan man sige, at det er mængden af vand i et område der bestemmer antallet af dyr og planter. 

En menneskekrop består bl.a. af 70 % vand. Du kan derfor betragtes som en stor vandtank. 

En plante indeholder 75% vand. Nogle dyr fx gopler består af op til 98% vand. Gopler kalder vi også for vandmænd. I alt levende er der vand. Når det levende dør sendes vandet videre i det store vandkredsløb.

Vandet på jorden kan vi dele op i to kategorier.

• Saltvand
• Ferskvand

Saltvand indeholder normalt 35 gram salt pr liter (g/l).

Havvand er saltvand. Levende organismer der ikke er tilpasset saltvand kan ikke tåle det. Saltet i vandet trækker vand ud af cellerne og organismen dør af dehydrering. Dette gælder også for mennesker. Nogle fisk og alger er tilpasset saltvand og har ingen problemer. 

97% af al vand på jorden er saltvand. 

Ferskvand indeholder under 1 mg/l. salt. Det findes i søer og åer.

Ferskvand kan deles i 3 kategorier

• Is. Frosset vand ved antarktis, arktis og på højtliggende bjerg
• Grundvand. Vand der findes i grundvandsmagasiner nede i jorden
• Overfladevand. Vand i søer, floder og vandløb 

Ferskvand udgør 3% af jordens vandmængde.

De 3% er fordelt således:

• Overfladevand udgør kun 0,3% af alt ferskvand.
• Grundvand udgør ca. 1% af den samlede vandmængde. Det svarer til 30,1% af al ferskvand.
• Is udgør ca 2% af den samlede vandmængde. Det svarer til 68,7 % af al ferskvand.
• 0,9 % er damp 

Overfladevand findes tre forskellige steder. 

• Søer 87%
• Sumpe 11%
• Floder og vandløb 2%

Mange steder i verden hentes drikkevandet direkte fra søer og vandløb.

Hvis vandet er forurenet, kan det føre sygdomme med sig.

Når man følger vandets vej rundt i kredsløbet, ender vandet altid i havet. 

I havet opholder vandet sig op til flere tusind år, før det begynder på en ny rejse rundt i kredsløbet. Vandet fordamper, bliver til skyer og regner ned over land.

Ligesom dråben på dette forårsblad løber vand altid nedad. Det skyldes Jordens tyngdekraft. Havet er som regel lavere end landjorden, så vandet løber derfor mod havet.

Vandet fra marker og enge samles først i små bække. Herfra kan det løbe over i større vandløb og fra vandløbene til sidst over i en stor å eller flod, der så løber ud i havet. Vandet falder hele vejen fra kilde til hav fra et højere punkt mod et lavere.

Vandet kan have voldsomme kræfter. På sin vej mod havet og specielt hvis det har været kraftigt regnvejr, transporteres jord og andet ud i vandløbene og derfra videre til havet.

Dette kaldes erosion, og det er bl.a. på grund af den stærke kraft vandet har, at naturlige vandløb laver buer på sin vej gennem landskabet. Erosion kan også ødelægge både landbrugsjord og naturområder og skabe store mudderskred.

Træer og buskes rødder modvirker erosion og hjælper til at holde på jorden, så den ikke bliver revet væk under kraftige regnskyl.

Der er store mængder vand på jorden. Undervejs i vandets kredsløb bruger menneskerne det i en kortere eller længere periode. Vi henter drikkevand fra naturens kredsløb og bruger det i vores husholdning. Efter brug renser vi det og sender det tilbage til kredsløbet. I Danmark er drikkevand rent ferskvand som vi henter fra grundvandet.

Mennesker kan kun bruge ferskvand til at leve af og er afhængig af at kunne få fat på det i nærheden af, hvor de bor. Mange steder i verden hentes drikkevandet fra søer og vandløb. Hvis vandet er forurenet, kan det føre sygdamme med sig. Derfor er det ikke helt ligegyldigt hvor vandet kommer fra, når det skal bruges til drikkevand.

Det betyder ikke noget for naturens vandkredsløb, hvis vi bryder ind i kredsløbet og bruger drikkevandet med omtanke. Men hvis vi bruger meget drikkevand på kort tid kan naturen ikke nå at danne nyt og fremtidige generationer vil opleve mangel på vandressourcer.

Byer har stort vandforbrug
Blot indenfor de sidste 100 år er antallet af mennesker på jorden steget eksplosivt. I 1920 var der 1,8 milliarder mennesker på jorden og i 2020 var der 7,6 milliarder mennesker. Det betyder at der bor flere og flere mennesker, især de store byer bor folk tættere og tættere. De skal bruge mere og mere vand og det lægger et pres på de naturlige vandressourcer.