Faglig viden
Vælg et emne nedenfor og bliv klogere
Fakta om vandforbrug i Danmark
Læs mere om vandforbrug i Danmark.
Gennemsnitligt forbrug i Danmark
- Det gennemsnitlige vandforbrug i Danmark er 105 liter pr. døgn pr. person (LPD) i 2021.
- En liter vand koster i gennemsnit i Danmark 0,069 kr., dvs. 7 øre. Det svarer til 69 kr. pr.m3 vand (1000 liter).
- Prisen på vand varierer meget alt efter, hvor i landet man bor. Tjek prisen i dit forsyningsområde.
Kilde: Danva
Vandforbrug døgnet rundt
Her ser du et typisk vandforbrug over døgnet i et etagebyggeri.
Om morgenen når vi står op, skal vi i bad, bruge toilettet, børste tænder osv. Det betyder, at vandforbruget stiger meget.
Midt på dagen er vandforbruget ikke så stort i hjemmene – de fleste er i skole, børnehave eller på arbejde.
Når vi kommer hjem om eftermiddagen, stiger vandforbruget igen meget, for nu skal der laves mad, vaskes op, vaskes tøj osv. Vandforbruget falder så jævnt henover aftenen.
Udvikling i vandforbruget
Vandforbruget i husholdninger er faldet med 40 % siden 1976.
Diagrammet viser fald i vandforbrug i perioden 1976 til 2017 målt i København. Det samme gør sig gældende i andre byområder.
I samme periode er det samlede vandforbrug for husholdninger, erhverv, institutioner og sommerhus samt vandtab faldet med ca. 50%.
Det skyldes blandt andet øget miljøbevidsthed blandt forbrugerne om at spare på vandet, teknologiske fremskridt, samt stigninger i spildevandstaksten. Spildevandstakst er et tillæg til vandprisen, som dækker udgifterne til rensning af vandet, når det er blevet brugt og kommer i afløbet.
Vandtab på ledningsnettet
Fald i vandtab i ledningsnettet medvirker til at sænke vandforbruget i Danmark. Det er vandspild, når vand som indvindes og behandles på vandværket, ikke når ud til forbrugerne fordi det forsvinder ud af huller i ledningsnettet.
Diagrammet over ikke-registreret vandforbrug omfatter vandtab i ledningsnettet ud af den samlede mængde produceret vand.
Siden 2011 har der været et konstant fald i vandtabet i det samlede ledningsnet i Danmark fra 9,48% til 7,22 % i 2021.
Faldet i vandtab skyldes blandt andet en målrettet indsats fra forsyningerne i forhold til at spore lækager og reparere og vedligeholde ledningsnettet.
Hvordan fordeler vandforbruget sig?
I Danmark står erhverv for det største vandforbrug med 71,7%, mens private husholdninger står for 28,3 % af det samlede vandforbrug.
Fordelingen fremgår af illustrationen
Kilde: Danmarks Statistik 2016
Vandforbruget i landbruget
- 32 % af alt indvunden vand bruges i landbruget.
- Det gør landbruget til det mest vandforbrugende erhverv i Danmark.
- Størstedelen af vandet bruges til markvanding.
Vand til produktion
Inden for industri og produktion findes det største vandforbrug i fødevare- og drikkevareindustrier. De udgør 50 % af det samlede industriforbrug.
I industrien indgår vand desuden i selve produktions- og forarbejdningsprocessen, hvor det fx. bruges til køling, damp, skylning og rengøring.