Forurening med næringsstoffer

Næringsstoffer er livsvigtige for os og er byggesten i alle levende organismer. Vi får dem gennem det vi spiser. Vitaminer og mineraler er eksempler på vigtige næringsstoffer.

Havets alger har specielt brug for næringsstofferne fosfor og kvælstof.

I det rensede spildevand findes stadig rester af nærringsstofferne fosfor og nitrogen. Fosfor stammer fra det mad vi har spist, og kommer ud i spildevandet som en del af vores afføring. Tidligere kom en stor del af fosforen fra vaskemiddel, men grænseværdien for fosfor heri, blev sat kraftigt ned i 2012. Nitrogen stammer fra vores urin. 

Den øgede mængde nitrogen i vandmiljøet stammer også fra landbrugets spredning af gylle. Gylle er urin og afføring fra landmandens husdyr. Gylle bliver spredt som gødning på markerne for at få planterne til at vokse bedre. Overskydende gylle, som planterne ikke har brugt, bliver udvasket til vandmiljøet.

I vandmiljøet har især algerne glæde af næringsstofferne fra gødningen. Under normale forhold bruger algerne de næringsstoffer, der findes i vandmiljøet. Algernes vækst stopper, når der ikke er flere næringsstoffer. Man betegner derfor nitrogen og fosfor som begrænsende næringsstoffer, dvs jo mindre næringsstofudledning, jo mindre algevækst. 

Algerne vokser kraftigt, når der udledes store mængder næringsstoffer fra spildevand og landbruget til vandmiljøet. Væksten stopper ikke naturligt, men fortsætter hurtigere, end fødekæden kan nå at følge med. Dyreplanktonet kan ikke nå at spise algerne, inden algerne dør naturligt og synker til bunds. 

De døde alger, der synker til bunds, er føde for bakterierne på bunden af vandmiljøet. Bakterierne på bunden lever af dødt organisk stof, og til deres respiration skal de bruge ilt. Mange døde alger er store mængder dødt organisk stof. Det giver mange bakterier, der bruger meget ilt. 

Når bakterierne bruger meget ilt, er der ikke længere tilstrækkelig ilt til andre organismer i fødekæden, fx fisk. Konsekvensen af for meget næringsstof i vandmiljøet er, at fødekæden bliver forstyrret, og planter og dyreliv tager skade.

Når der på bunden opstår en ”dyne” af alger, døde dyr og mikroorganismer på bunden af en sø eller i en fjord, så vil der opstå iltsvind under dynen, og processen svinger til anaerob (iltfrit).

Den anaerobe proces medfører frigivelse af svovlbrinte og ammoniak som kan være giftigt for de vandlevende dyr og planter.

Når der er dannet tilstrækkeligt svovlbrinte og ammoniak under "dynen" frigives det ved en bundvending. Hermed frigives svovlbrinte og ammoniak til det ellers så fredelige sø- eller havvand. Resultatet ses øjeblikligt i form af fiskedød og bemærkes gennem uhumske lugte.