Nye materialer og undervisningsforløb på vandetsvej.dk
Grundvandets alder

Faglig viden

Vælg et emne nedenfor og bliv klogere

Grundvandets alder

Grundvandets alder varierer meget. Det kan tage alt fra få til flere tusinde år at danne grundvand. Jordens sammensætning har stor betydning for, hvor hurtigt vand siver ned til grundvandsmagasinet.

Grundvandet holder sommerferie

Regn bliver til nyt grundvand. Og jo mere det regner, des mere grundvand kan der dannes.

Generelt er det kun i vinterhalvåret, at der dannes grundvand. Om sommeren er jorden mere tør, og planterne bruger mere af regnen, så der ikke er så meget tilbage til grundvandet.

På grund af denne "sommerpause" i grundvandsdannelsen blandes vand fra ét år næsten ikke med vand fra det forrige år.

kornmark med skyer

Gammelt grundvand i lag

Nede i jorden ligger vandet derfor i lag efter alder - med de ældste lag nederst. Man kan nærmest sammenligne det med årringene i et træ.

Det meste af det grundvand, vi i Danmark pumper op og bruger til drikkevand, er mellem fem og 50 år gammelt.

Nogle steder hentes grundvandet dog fra lag, der ligger meget dybt. Undersøgelser har vist, at dette vand kan være mere end 2000 år gammelt, ja nogle steder endda stamme fra sidste istid for mere end 10.000 år siden.

Illustration: Nede i jorden ligger grundvand i lag efter alder