Nye materialer og undervisningsforløb på vandetsvej.dk
Forurening med organisk stof

Faglig viden

Vælg et emne nedenfor og bliv klogere

Forurening med organisk stof

Spildevand indeholder afføring, madrester og planterester, som alle er organiske stoffer. Spildevandet skal derfor renses for organisk stof, inden det ledes ud i vandmiljøet.

Kort om organisk stof

Organisk stof dannes af levende organismer. Du består selv af organisk stof, og det du spiser er organisk. 

Din afføring er også organisk stof der består af det du har spist fx grøntsager, brød og kød. Der er derfor meget organisk stof i spildevand i form af afføring og madrester.

Organisk stof som f.eks. en død fisk eller et æble er ikke forurening i sig selv. Men hvis organisk stof i store mængder udledes til vandmiljøet, er det forurening. Resultatet bliver nemlig, at al ilten i vandet opbruges, så fisk og andre organismer i fødekæden dør.

Burrito med kylling

Forurening med organisk stof

Spildevand indeholder madrester, afføring og planterester, som alle er organiske stoffer. Spildevandet skal derfor renses for organisk stof, inden det ledes ud i vandmiljøet.

I vandmiljøet findes masser af dyreliv, både stort og meget småt. Grundlaget er mikroorganismer, der lever af organisk stof fra den naturlige fødekæde. Den naturlige fødekæde leverer døde plante- og dyreplankton samt større alger og døde fisk til bakterierne. Bakterierne æder også det organiske stof, der udledes med spildevandet. Bakterier har brug for ilt til at æde organisk stof.

Døde fisk falder til bunds i vandmiljøet og nedbrydes af bakterier

Forurening med organiske stof

Hvis der udledes for store mængder organisk stof med spildevandet til vandmiljøet, er der rigeligt af mad til bakterierne, og de bliver til mange flere end i en naturlig fødekæde. Bakterierne kan blive så mange, at de dækker bunden i sø eller vandløb.

Mange bakterier i vandmiljøet opbruger ilten i vandet

Iltsvind

Ilt findes opløst i vand og bruges af vandlevende organismer til at "trække vejret", ligesom vi mennesker har behov for ilt for overleve.

Når bakteriemængden på havbunden vokser, øges samtidig deres forbrug af ilt.

Bakteriernes store forbrug af ilt gør at der er for lidt ilt tilbage til de andre organismer i vandet. De andre organismer i vandet dør derfor af iltmangel.

Den store mængde organisk stof i spildevandet er direkte årsag til iltmangel i havet og fjorde i Danmark. Det kaldes iltsvind.

I svære tilfælde kan det danne "liglagen" på bunden, som ses som et hvidt lag af bakterier. Her er helt dødt for det normale liv som ellers ville dække havbunden.

Foto fra øde havbund med død søstjerne