Rensning

I Danmark er der ca. 746 renseanlæg heraf mange små. Den altovervejende del af spildevandet renses dog på få store renseanlæg.

På renseanlægget skal spildevandet gennem en længere proces, som omfatter tre typer af rensning: mekanisk rensning, biologisk rensning og kemisk rensning. 

Spildevandet, der ledes til renseanlægget gennem kloakrør, pumpes op til den mekaniske renseproces. Den mekaniske rensning består af tre dele. Først tilbageholdes de større faste ting fx klude, bind, vatpinde og kondomer af en rist.

Herefter ledes vandet over i et bassin, der kaldes et sand- og fedtfang. Sandet synker til bunds - fedtet lægger sig på overfladen. Nu kan sand og fedt skrabes væk af en maskine.

Spildevandet ledes derefter til forklaringstanken, hvor små klumper af fx madrester og afføring - slam -  synker til bunds og skrabes væk. Hermed er den mekaniske renseproces færdig.

Herefter ledes spildevandet til luftningstanke i den biologiske rensproces, hvor forskellige bakteriertyper fjerner opløst organisk materiale, nitrogen og fosfat. Bakterierne, som renseanlægget ikke kan fungere uden, omsætter urin, madrester, afføring, rester af vaskepulver m.m.

Det meste af det fosfat som bakterierne ikke har omsat fjernes ved kemisk rensning, det vil sige tilsætning af jernklorid i forbindelse med luftningstankene. Jernklorid binder sig til fosfat, som synker til bunds.

Efter luftningstankene ledes vandet til efterklaringstanke, hvor bakterier, fosfat og andet materiale bundfældes. Det bundfældede materiale kaldes biologisk slam. En stor del af det biologiske slam genbruges i den biologiske renseproces på grund af det store indhold af levende bakterier.