Nye materialer og undervisningsforløb på vandetsvej.dk
Vandforbrug i hjemmet

Faglig viden

Vælg et emne nedenfor og bliv klogere

Vandforbrug i hjemmet

Vandforbrug i hjemmet

Når grundvandet er blevet behandlet på vandværket, ledes det via store vandledninger til vores huse, virksomheder, landbrug, skoler og lignende. Vi skal herefter blot lukke op for hanen for at få rent drikkevand. Vi bruger vand hver dag i hjemmet til bl.a. bad, toiletskyl, madlavning og tøjvask.

Illustrationen viser hvor der bruges vand i hjemmet

Fakta om vandforbrug i hjemmet

 

 

Her kan du se hvordan vandforbruget fordeler sig på:

  • bad og hygiejne (36 %)
  • toiletskyl (27 %)
  • tøjvask (13 %)
  • opvask og rengøring (10 %)
  • drikkevand og madlavning (7 %)
  • øvrigt (7 %) 

Størstedelen af vandet bruger vi til bad og personlig hygiejne.

I Danmark bruger hver person i gennemsnit 105 liter vand pr. dag (2021).

Illustrationen viser hvor meget vand vi bruger i hjemmet i forskellige sitationer

Hvorfor skal vi spare på vandet?

Vores drikkevand er produceret fra grundvand. Det tager mange år for regnvandet at sive ned til grundvandet, så vi kan producere nyt drikkevand. Hvis vores vandforbrug stiger, vil det på længere sigt skade naturens vådområder og vandløb i de områder, hvor vi indvinder vandet.

Grundvandet trues mange steder af forurening fra især nitrat, pesticider og forurening fra industrier. Hvert år fører det til lukning af boringer og kildepladser.

 

Foto viser et naturlandskab. Til venstre i billedet ses en indhegnet grøn græseng med en kildeplads og en cementring opført midt på. Det er en boring til indvinding af vand. Til højre i billedet ses et åløb med græsskråninger og småbuske langs åen

Vandforbrug kræver omtanke

 

 

Rent drikkevand fra undergrunden er en begrænset ressource, som indgår i naturens kredsløb. Når vi bruger vandet i hjemmet, tilfører vi samtidig ofte stoffer, som kan være skadelige for naturen og vandmiljøet. Derfor har vandforbruget i den private husholdning en rigtig stor betydning i forhold til grundvandet, naturen og miljøet.

Du kan læse mere under Vandets kredsløb, Renseanlæg og Vandmiljø. 
 

Illustrationen viser udledning af spildevand fra en husholdning