Nye materialer og undervisningsforløb på vandetsvej.dk
Recipienter modtager renset spildevand

Faglig viden

Vælg et emne nedenfor og bliv klogere

Recipienter modtager renset spildevand

Recipienter er de vandløb, søer og have, der modtager renset spildevand. Renset spildevand kan udgøre en stor del af det vand som er i vandløb og søer. Derfor er det meget vigtigt at vi renser spildevandet så godt som muligt inden vi leder det ud i recipienterne, og derfor stiller myndighederne strenge krav til rensning af spildevandet.

Recipienter får vand mange steder fra

Det er ikke kun renset spildevand fra renseanlæg, der ledes ud i søer og vandløb. Recipienterne modtager også vand fra regnen, fra afløb fra marker, tage og veje, fra opstrømmende grundvand og meget mere.

Nogen steder kan det rensede spildevand faktisk udgøre en stor del af vandet i et mindre vandløb eller sø. Og nogle vandløb ville udtørre om sommeren, hvis der ikke blev udledt renset spildevand.

I havet bliver spildevandet hurtigt opblandet i de store vandmasser. Derfor stiller myndighederne strengere krav til rensning af spildevand, der sendes ud i søer, vandløb og fjorde end til det, der sendes direkte ud i havet.

Rist

Krav til rensning af spildevand

Der er store krav i vores lovgivning til hvor rent spildevandet skal være, inden vi må lede det ud i recipienterne. 

Kravene er til for at minimere påvirkningen af vores vandmiljø, men vi kan ikke helt undgå at der kommer forurening ud i recipienterne, da renseanlægget ikke kan rense spildevandet 100%.

I Miljøbeskyttelsesloven og i Spildevandsvejledningen kan man finde kravene til rensningen af spildevand. Det vigtigste er at rense for organisk stof, kvælstof og fosfor.

Ikon der illustrerer en hammer og en lovbog