Vandforbrug i landbruget

Af Danmarks samlede vandforbrug går en tredjedel til landbruget i form af markvanding. I regnfattige perioder vander landmændene deres marker, så væksten af afgrøderne ikke går i stå eller de visner. I tørre år står landbruget for næsten halvdelen af det samlede vandforbrug i Danmark! Vandet bliver typisk hentet op fra grundvandet i egne boringer og pumpes så ud over markerne. Landmandens udbytte afhænger derfor i tørre år i høj grad af vanding.

Markvanding benyttes især i Vest- og Nordjylland med sandede jorde, hvor regnvand hurtigt siver ned i jorden og uden for planterøddernes rækkevidde. Men en intensiv markvanding har konsekvenser for vandmiljøet.

Ved markvanding hentes grundvand fra de dybere liggende grundvandsmagasiner op og udspredes på markerne med stor fordampning til følge. Ofte hentes der mere vand op gennem markvanding, end der når at gendannes i samme periode.

I tørre år kan markvandingen være med til at sænke grundvandet så meget, at vandstanden sænkes i vandløb og åer, eller de tørrer helt ud.

Naturen spiller nemlig væsentligt ind på, hvor meget vand der årligt bruges i Danmark på markvanding. I år, hvor det regner meget henover forår og sommeren, falder behovet for markvanding, mens det stiger i tørre år.

Generelt regner det mindre i de kystnære områder end i de centrale dele af Danmark. De højeste nedbørsværdier forekommer i det indre af Jylland, over 900 mm på årsbasis. Der falder derimod mindst nedbør på Sejerø, Samsø og ved Vestsjællands kyst, under 550 mm på årsbasis. 

I 2019 kom der mest nedbør i regionen Midt- og Vestjylland med 1069,4 millimeter i gennemsnit, mens der i Vest- og Sydsjælland samt Lolland/Falster kom mindst med 693,2 millimeter for regionen i gennemsnit.