Nye materialer og undervisningsforløb på vandetsvej.dk
Gode vandvaner

Faglig viden

Vælg et emne nedenfor og bliv klogere

Gode vandvaner

Badeværelset

  • Luk for vandhanen når du børster tænder
  • Brug det lille skyl på toilettet, når du kun har tisset. Med et to-skyls toilet, hvor du kan vælge mellem et stort eller lille skyl, sparer du derved 3 liter vand.
  • Brug ikke toilettet som skraldespand. Smid vatpinde, vådservietter, hår og lignende i skraldespanden i stedet for i toilettet. Affald hører ikke til i toilettet og kan danne propper i kloakrørene og skade de pumper der fører spildevandet til renseanlægget.
Foto viser en mor i morgenkåbe med sin lille lyshårede datter i lyserød blomstret kjole i badeværelset. Pigen sidder på håndvasken og børster tænder, mens hun ser på sin mor, der drikker af et glas vand. Imens har de lukket for vandet for at undgå vandspild.

Gode vandvaner

  • Luk for vandet i bruseren, når du sæber dig ind og vasker hår.
  • Tag ikke længere brusebade end du har brug for. Du sparer mellem 8-12 liter vand for hvert minut du korter af badet.
  • Tag brusebad i stedet for karbad. Et karbad bruger ca. 180 liter vand, mens et brusebad typisk bruger 40-60 liter.
Fotoet viser en lille mørkhåret dreng og hans far, der er i brusebad. Drengen hjælper far med at få shampoo i håret imens de har lukket for vandet for at undgå vandspild.

Køkkenet

  • Skyl dine grøntsager i en balje i stedet for at gøre det under rindende vand.
  • Hav en kande med vand klar i køleskabet. Så behøver du ikke at lade vandet løbe, for at få et glas koldt vand.
  • Anvend mindst muligt vand, når du koger grøntsager.
Broccoli bliver skyllet i en si

Tænk dig om en ekstra gang

Har du opvaskemaskine, bør du fylde den helt op, inden den startes. Du behøver ikke at skylle servicet først – du kan blot skrabe madresterne af.

Brug en balje når du vasker op i hånden. Du spilder en masse vand, når du vasker op under rindende hane.

Fotoet viser en mørkhåret mand med briller og i blå cowboybukser, lyseblå skjorte og blå slipover. Manden er i færd med at fylde tallerkener i en opvaskemaskine i et køkken med hvide køkkenelementer.

Tøjvask

  • Fyld maskinen helt op inden du vasker.
  • Spring forvasken over. Det er sjældent nødvendigt.
  • Vask ved den lavest mulige temperatur.
  • Vent med at vaske tøjet, til det faktisk er beskidt.
Fotoet viser en mor i beige cardigan, der sidder på knæ foran en vaskemaskine. Ved siden af står hendes lille lyshårede datter i lyserød blomstret kjole. De er i færd med at tage vasketøj ud af en fyldt vaskemaskine og lægge det ned i en hvid vasketøjskurv. Oven på vaskemaskinen står der en tørretumbler.

Udendørs

  • Leg med vand i haven, så brug vandpistoler og vandballoner til vandkamp i stedet for haveslangen.
  • Saml regnvand i en regnvandstønde eller en spand – så kan du bruge det til at vande haven med og vaske bilen i.
  • Brug en vandkande, når du vander dine blomsterbede og blomsterkrukker. Når du vander med haveslangen bruger du 12 liter vand pr. minut, og der spildes ofte en masse vand, som ikke kommer blomsterne til gode

 

Fotoet viser en grøn græseng med mindre buske i baggrunden. Det er sommer og på engen leger fire piger og en dreng på en 10 – 12 år med store og små vandpistoler. De skyder med vand på hinanden, griner og har det sjovt.

Drikkevand

Spar dog ikke på det vand du drikker.

Vi mennesker består af ca. 60% vand, og vi skal sørge for at drikke  1  1/2 til 2 liter vand om dagen. 

Vi skal sætte pris på, at vi bor i et land, hvor man kan drikke rent vand direkte fra hanen. 

 

Fotoet viser en dreng i en grå T-shirt med og mørkt kort pjusket hår på ca. 12 år. Han er i færd med at tappe koldt vand fra køkkenhanen i et glas. På køkkenbordet ligger nogle gulerødder i forgrunden og bag ved vasken står en skål med grøn salat.