Nye materialer og undervisningsforløb på vandetsvej.dk
Vandforbrug i virksomheder

Faglig viden

Vælg et emne nedenfor og bliv klogere

Vandforbrug i virksomheder

Vandforbrug i industrien

Der findes mange forskellige produktionsvirksomheder i Danmark. Fælles for dem alle er, at de bruger vand.

I industrien indgår vand i selve produktions- og forarbejdningsprocessen fx til køling, beluftning og skylning.
Industrien sætter forskellige krav til kvaliteten af vand afhængigt af det, der produceres. Det gælder f.eks. kraftværker, bryggerier, farmaceutiske virksomheder og restauranter. 

De fleste industrier og restauranter bruger fx blødgøringsanlæg til at fjerne kalken i vandet, så deres tekniske udstyr ikke kalker til. Desuden bruger mange industrier vandbehandlingsanlæg til at lave teknisk vand eller demineraliseret vand til deres produktion.
 

Fotoet viser et landskab med et kraftværk ved skumringstid. Kraftværket har to høje slanke skorstene, der rager højt op i luften. Ved siden af ligger de store kraftsværksbygninger.

Kraftværker

Kraftværker opvarmer vand til damp og bruger dampen til at skabe elektricitet i dampturbiner. Her skal der ikke være kalk i vandet. Derfor må man på kraftværket lave en ekstra blødgøring/afkalkning for at fjerne kalken i vandet.

Fotoet viser et nærbillede af en dampturbine indefra. En mand i blå arbejdsskjorte og blå hjelm fra Siemens rækker armene op og justerer i det indvendige af en dampturbinen.

Den farmaceutiske industri

I den farmaceutiske industri anvendes vand direkte i produktionen af medicin. Den farmaceutiske industri har særligt skrappe krav til vandets kvalitet, idet de skal overholde en række nationale og internationale krav til fødevarer og medicinalprodukter.

Fotoet viser en kvindelig laborant i et mørklagt laboratorium. Laboranten vejer et hvidt pulver af ned i en hvid plastikskål på en elektronisk vægt, der viser 0,3 kg. Laboranten er i hvid beskyttelsesdragt med hætte, visir og handsker.

Bryggerier

Desuden indgår vand i de varer, der produceres, fx i drikkevarer, madvarer og farmaceutiske produkter.

På bryggerierne anvendes vandet direkte i produktionen af øl. For at sikre smagen og kvaliteten af øllet er det nødvendigt på nogle bryggerier at behandle vandet fra vandværket en ekstra gang, så kalken bliver fjernet.

Fotoet viser fire store brygkedler i kobber i en bryggerihal med hvide fliser på vægge og gulv. På væggen til højre for brygkedlerne hænger et skilt for ølmærket Heineken.

Restauranter

På restauranter er der behov for en ekstra behandling af vand i blødgøringsanlæg - dels til opvasken, dels i kaffemaskiner.

Fotoet viser en persons hænder, der er ved at brygge espresso kaffe fra et espressoanlæg i en hvid kop med hank.

Vand til rengøring

Industrien bruger også store mængder vand til rengøring - især på virksomheder, der producerer og forarbejder fødevarer som f.eks. slagterier, mejerier og bryggerier.
Den grundige rengøring foretages for at sikre, at sygdomsbakterier og andet ikke ender i fødevareprodukterne. Inden produkterne bliver sendt på markedet, bliver kvaliteten desuden tjekket ved stikprøvekontroller. I Danmark har vi bl.a. derfor en høj fødevarekvalitet.

Fotoet viser et slagteri indefra, hvor slagtekvæg hænger ned fra kroge i bagbenene. I forgrunden står to slagteriarbejderne i hvide plastforklæder og hvide hjelme ud for hvert sit slagtekvæg, som de er ved at skære i.

Kølevand

Vand bruges også som kølevand til at nedkøle f.eks. mejeriprodukter eller maskindele. I gamle dage brugte mejerierne store mængder grundvand til afkøling af de store mælkekar.

I dag genbruges kølevandet flere gange på moderne virksomheder, og det samlede vandforbrug på mejerivirksomheder og lign. er derfor også blevet betydeligt mindre.

Fotoet viser et mejeri indefra med 3 store blanke stålbeholdere til mælk med en stige midt for, der fører op til et metaldæk over stålbeholderne.

Moderne virksomhedsdrift

På en moderne virksomhedsdrift er regulering og nedsættelse af ressourceforbruget af vand og andre råstoffer i det hele taget en hjørnesten. Det skyldes, at der er store pengebeløb at spare, hvis der spares på råvarerne. I midten af 1900-tallet blev anvendt meget mere vand i industrien end der gør i dag. En øget miljøbevidsthed og skærpet miljølovgivning har også ført til et større fokus på dette område.

Billedet viser  et luftfoto af et stort hvidt fabriksanlæg med grå tage. Fabrikken ligger i landlige omgivelser med grønne arealer omkring.

Tilslutningstilladelse

Virksomheder skal have en tilslutningstilladelse til spildevandsforsyningens renseanlæg. Det betyder at virksomhedens spildevand skal leve op til kommunes krav. Hvis spildevandet ikke lever op til kravene, skal virksomheden i nogle tilfælde bygge sit eget renseanlæg og rense spildevandet, inden det ledes til kloakken og efterfølgende igen renses på renseanlægget. 

Det gælder specielt større kemi- og medicinalvirksomheder, fordi vandet indeholder kemiske stoffer.

Virksomheder, der afleder særligt forurenet spildevand til renseanlægget, skal betale ekstra for at få renset deres spildevand.

Vaskehaller

Også mange autoværksteder har deres egen spildevandsrensning i forbindelse med deres vaskehaller. Her skilles fedt, olie og grus fra spildevandet i en såkaldt olieudskiller. Efter rensningen genbruger mange værksteder det rensede spildevand i deres vaskehal. Herved spares der på vandet og mængden af spildevand reduceres.

Fotoet viser en bilvaskehal, hvor en folkevogn  er ved at blive vasket med sæbe