Nye materialer og undervisningsforløb på vandetsvej.dk
Sygdomsbakterier

Faglig viden

Vælg et emne nedenfor og bliv klogere

Sygdomsbakterier

Spildevand indeholder mange forskellige bakterier. Nogle af dem kan give os sygdomme såsom diarré og andre ubehagelige sygdomme. Når spildevandet renses forsvinder langt de fleste bakterier.

Sygdomsbakterier 01

Spildevand indeholder mange forskellige bakterier. Nogle af dem kan give os sygdomme såsom diarré og andre ubehagelige sygdomme.
Når spildevandet renses forsvinder langt de fleste bakterier.

Når man bader, kommer man nogle gange til at sluge lidt vand. Hvis der er sygdomsbakterier i vandet, kan man derfor blive syg. Langt de fleste steder i Danmark kan du dog bade uden risiko. Det skyldes, at spildevandet i dag renses grundigt.

Ved mange strande i Danmark og resten af Europa kan man se et blåt flag. Det blå flag betyder, at vandet er rent, og at forholdene på stranden er gode for folk, der vil bade.

I 1990´erne var der mange strande, der  ikke havde det blå flag. Der blev ledt dårligt renset spildevand ud tæt på stranden. Det beskidte vand resulterede i mange sygdomsbakterier i vandet.

Mange steder i verden renses spildevandet slet ikke, men ledes direkte ud i vandmiljøet. Her bliver folk oftere syge, fordi deres drikkevand derved kan blive forurenet med sygdomsbakterier.

Det koster penge at rense spildevand. Derfor er det i de fattigste lande, at problemerne med forurenet vand og sygdomsepidemier er størst.

De vigtigste metoder for at holde badevandet fri for sygdomsbakterier og anden forurening, er at lægge kloakrør og lede spildevandet væk fra byerne til et renseanlæg.