Nye materialer og undervisningsforløb på vandetsvej.dk
Overløb

Faglig viden

Vælg et emne nedenfor og bliv klogere

Overløb

Overløb

Når det regner kraftigt, kan der opstå situationer, hvor kloakkerne og renseanlæggene får tilført så meget vand på én gang, at de ikke kan følge med. Til sådanne situationer er der lavet en slags nødventiler kaldet overløbsbygværker, som leder spildevandet blandet med regnvand fra kloakkerne eller fra renseanlæg ud i vandløb eller havet.Formålet med overløb er at forhindre, at spildevandet stuver baglæns op i de tilkoblede ejendomme og veje og at skåne renseanlægget for en overbelastning.

billedet forestiller overløb fra kloak til å

Hvordan undgås overløb?

Det vigtigste middel til at undgå overløb er, at kloakker og renseanlæg er dimensioneret til at kunne klare de kraftige regnskyl, eller at regnvandet adskilles fra spildevandet gennem såkaldt seperatkloakering. Klimaforandringer betyder mere og kraftigere regn. Befolkningen vokser i byerne, og byudvikling gør byerne tættere. Dermed stiger risikoen for overløb. For at følge med er spildevandsselskaberne nødt til at udbygge kloakledninger og renseanlæg og/eller sørge for forebyggende foranstaltninger, der kan forhindre store regnmængder i at nå frem til at belaste kloaksystemerne. Det kan foreksempelvis ske ved klimatilpasningsprojekter, hvor regnvandet håndteres på overfladen.

billedet er et overløb fra et regnvejrsbassin til å på et renseanlæg