Nye materialer og undervisningsforløb på vandetsvej.dk
At bygge kloakker

Faglig viden

Vælg et emne nedenfor og bliv klogere

At bygge kloakker

Det er ingen let sag at bygge kloakker. Der er en række ting, der skal tages højde for, inden rørene kan lægges.

Når man lægger nye kloakrør

Kloakrør bliver enten lagt, når der bygges nye bydele, eller når gamle slidte rør skal udskiftes. 

Før man begynder arbejdet, skal jorden undersøges:
- Er der rør, strømførende ledninger og lign. i jorden i forvejen?
- Er jorden forurenet?
- Er der meget grundvand, ler eller sand?
- Er der mistanke om, at der kan gøres arkæologiske fund?

Kloakrør ligger i en udgravning. Gravemaskine hjælper til med at løfte røret der skal på plads i udgravningen

Udgravning til kloakker

Nye kloakrør skal graves ned i jorden. Det mest enkle er at grave en dyb rende med skrånende kanter. De skrå kanter modvirker, at jorden falder ned i renden igen. 

Men en rende med skrånende kanter fylder meget, og det er der ikke altid plads til inde i byen. Derfor forstærker man tit renden med brædder og plader - eller såkaldte "gravekasser" i jern.

Gravekassen lægges ned i hullet og spændes ud, så den presser mod siderne. Så kan kloakarbejderne frit lægge kloakrør ned i "graven", som hullet kaldes. 

Bygning af kloakker 3

Udfordringer med grundvand

Anlægsarbejdere bruger store entreprenørmaskiner til at lægge kloakrørene på plads.

Nogle steder er der grundvand i jorden over den dybde, som kloakrørene lægges i. Vand vil derfor hele tiden sive ind hullet fra siderne og oversvømme graverenden. For at undgå dette pumpes grundvandet væk.

 

Bygning af kloakker 04