Nye materialer og undervisningsforløb på vandetsvej.dk
Vandlås og faldstammer

Faglig viden

Vælg et emne nedenfor og bliv klogere

Vandlås og faldstammer

Under vasken og fra andre afløb i dit hjem finder du vandlåse, som sikrer, at der ikke kommer dårlig lugt fra kloakken op i huset. Fra lejligheder og huse løber spildevandet til kloakkerne gennem en såkaldt faldstamme og videre til en stikledning. I huse med lejligheder deles lejlighederne om faldstammerne.

Vandlås

Alle afløb har særlig bøjning på røret, det kan du fx se under vasken i køkkenet. Denne bøjning kaldes en vandlås. Vandlåsen sikrer, at lugten fra kloakken ikke ender oppe i dagligstuen. På billedet er der vist et eksempel på en vandlås under køkkenvasken. Toilettet har også én.

Det smarte ved vandlåsen er, at den indeholder vand, der blokerer for lugten nede fra kloakken. Lugt har nemlig meget svært ved at trænge igennem vand. På den måde ’fanges’ lugten fra kloakken og ender ikke i badeværelset eller køkkenet.

Vandet i vandlåsen skal dog skiftes løbende. Ellers begynder det at lugte, efterhånden som det bliver mere og mere beskidt. Når du bruger vand i vasken (eller trækker ud i toilettet), erstattes vandet i vandlåsen med nyt vand, mens det gamle vand løber videre til kloakken. På den måde fornyes vandet i den U-formede vandlås hele tiden, så det undgås, at vandet bliver ulækkert.

Fotoet viser en markering af en vandfyldt vandlås som sikrer at lugte fra kloakken ikke kommer op i huset.

Faldstammer

Fra lejligheder og huse løber spildevandet til kloakkerne gennem en såkaldt faldstamme og videre til en stikledning. Faldstammer er som navnet antyder lodrette. Det betyder, at spildevandet ”falder” ned gennem faldstammen.  Faldstammer findes både fra køkkenvasken og toilettet.

Når du bruger vand i køkkenet, eller når du trækker ud i toilettet, ender madrester, skyllevand, urin og afføring i frit fald. I huse med lejligheder deles lejlighederne om faldstammerne.

Stikledninger er de rør, der forbinder vores huses faldstammer med kloakrørene ude i vejene.

Etabebyggeri med illustration af en faldstamme som samler spildevandet op fra flere lejligheder i bygningen. og leder spildevandet ud i kloakken.