Nye materialer og undervisningsforløb på vandetsvej.dk
Hvad er kloak?

Faglig viden

Vælg et emne nedenfor og bliv klogere

Hvad er kloak?

Kloakken opsamler det brugte vand

Hver dag løber store mængder spildevand fra huse, lejligheder og virksomheder ned i afløbet. Regnvand fra tage og veje kan også ende i kloakken.

Det er kloakkens opgave at samle og transportere alt dette frem til renseanlægget.

For det meste kan vandet løbe af sig selv, da kloakken skråner dybere og dybere ned i jorden. Dermed kan tyngdekraften trække vandet fremad. Med jævne mellemrum har man indbygget pumpestationer, som kan løfte vandet op i højden, så spildevandet igen kan løbe fremad.

Nogle gange kan man også skabe tryk på spildevandet, så det pumpes frem igennem kloaksystemet.

Illustration som viser afløb fra et hus, hvor spildevandet opsamles i et kloaksystem. Spildevandet pumpes via en pumpestation til et rensenlæg.

Afløb findes mange steder

Mange tænker kun på toilettet, når de hører ordet afløb eller kloak, men kloakken modtager spildevand fra mange andre steder.

På billedet kan du se eksempler på afløb i huset.

Alle de steder vi bruger vand, og på den måde forurener vandet, skal vi samle vandet sammen i kloakken og lede det til renseanlægget, så vi kan få det renset igen.

Afløb 2

Kloak og regnvand adskilles

Her ser du et system, hvor regnvand og spildevand er delt op i to separate systemer. Overalt i Danmark arbejder man på at adskille regn og spildevand så det kun er spildevandet som løber ned til renseanlægget.

Regnen vil man helst holde væk fra renseanlægget og i stedet lede det ud i regnvandssøer, åer eller ud i havet.

Spildevand fra huset og regnen fra taget løber i to adskilte ledninger.

skrald i toilettet

Kloakken bliver fyldt med skrald der er skyllet ud i toilettet. Toilettet er beregnet til tis, lort, toiletpapir og opkast. Alt andet skal i toiletspanden. Året rundt må driften fra forsyningsselskaberne ud, for at fjerne affald i afløbssystemet, og reparere pumper, som går i stykker. Det er både dyrt og dumt.  

Mød 4. A, som besøger Måløv Renseanlæg og ser alt det affald, som bliver smidt i toilettet.

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør