Arbejde i kloakken

Det kan være farligt at arbejde dybt nede i en kloak. Derfor er det også et krav, at alle kloakarbejdere skal have en sikkerhedsline fastgjort til overfladen, når de kravler ned i en skakt.

Når kloakarbejderen er nede i selve kloakken, er der også en række ting, han skal være på vagt overfor.

Først og fremmest er der giftige gasser. Svovlbrinte er en meget giftig gasart i kloakken. Svovlbrinte opstår, når afføring, madrester og andet organisk stof i spildevandet rådner i kloakken, hvor der er lavt iltindhold. Høje koncentrationer af svovlbrinte kan lamme lugtesansen og derefter evnen til at optage ilt. 

I spildevandet findes også benzin, terpentin, petroleum og sprit, der samlet kaldes for ’organiske opløsningsmidler’. Kemikalier og opløsningsmidler kommer først og fremmest fra industrispildevand, men folk i private hjem hælder dem også i afløbet. Nogle af disse kemikalier er ætsende, nogle er kræftfremkaldende, og nogle er meget eksplosive.

På grund af gasserne skal alle kloakarbejdere have en såkaldt gasmåler med i kloakken. Gasmåleren måler giftige og eksplosive gasser og giver alarm, hvis der måles for høje niveauer. Samtidig måler den på mængden af ilt i luften. De farlige gasser kan fylde så meget, at der ikke er plads til den ilt, som kloakarbejderen skal bruge for at trække vejret.

Kloakarbejderne skal også have vandtæt beskyttelsesudstyr. Det består af beskyttelsesdragt, gummihandsker, gummistøvler og hjelm. Beskyttelsesudstyret holder spildevandet væk fra huden.

I spildevandet er der nemlig sygdomsbakterier og andre mikroorganismer, der kan give diarré og andre ubehagelige sygdomme. Beskyttelsesudstyret er ikke nok til at undgå sygdomme. Det er også vigtigt, at kloakarbejderen vasker sig grundigt efter at have været nede i kloakken.

Der er også rotter i kloakkerne, masser af rotter. Et bid fra en rotte kan i slemme tilfælde gøre kloakarbejderen syg. Kloakarbejdere er derfor også vaccineret mod forskellige sygdomme.